Flyverdragter

Filtre
Sorter efter
12 Produkter
Nulstil filter

Flyverdragter

Hos Småfolk har vi et bredt udvalg af flyverdragter, som kan fås fra nyfødte og helt op til 12 år. Til de helt små findes flyverdragterne med den smarte dobbelte lynlås, hvor flyverdragterne til de større børn har en enkelt lynlås. Alle dragterne har vindfang i ærmerne, velcro til justering ved håndleddene samt elastik i ryggen for bedre pasform. På flyverdragterne til baby er der fastsiddende luffer og futter, som sørger for, at din baby altid bliver holdt varmt i det kolde og barske vintervejr. Til de større børn har flyverdragterne fastsiddende gummistropper ved fødderne, som sørger for at holde kulde, vand og snavs ude. Alle flyverdragterne har desuden et blødt fleece Thermolite Plus letvægtsfor i den øverste del af dragten samt i hætten, hvilket betyder, at dit barn altid bliver holdt varmt og tørt. Vi tilbyder flyverdragter i mange forskellige slags print og mønstre, så der er noget til enhver smag og alle slags kreative sjæle. Alle vores dragter er vandafvisende, smudsafvisende og vindtætte samt behandlet med Bionic Finish Eco, som er en overfladebehandling, der forhindrer fugt i at trænge gennem stoffet. Derudover gør behandlingen, at den overskydende fugt fra kroppen automatisk bliver transporteret til overfladen for at fordampe. Denne behandling er fri for flourstoffer, så du kan roligt lade dit barn tilbringe mange timer i flyverdragten henover kølige vinterdage. Her hos Småfolk finder du flyverdragter i en fornuftig prisklasse, lækre designs og god kvalitet – Tag et kig på udvalget og find den flyverdragt, der skal holde din baby eller dit barn varm henover vinteren. Hos Småfolk finder du desuden flyverdragter til din pige såvel som flyverdragt til din dreng. 

 

Flyverdragt til børn – Dette er værd at vide 

Når du er på udkig efter en flyverdragt til dit barn, er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om, hvad barnets behov er. Elsker dit barn for eksempel at være aktiv i det fri, går i skovbørnehave, eller blot kravle rundt på jorden, hoppe i vandpytter og lege med mudder, så er det anbefalelsesværdigt at vælge en flyverdragt, der er ekstra slidstærk. En flyverdragt til børn er den mest praktiske beklædningsgenstand, og derfor bør der ikke blive gået på kompromis med kvaliteten. Der findes mange muligheder, og det vigtigste må være, at dit barn altid bliver holdt varmt og tørt i løbet af en lang dag i børnehaven eller skolen. Når dit barn er klædt ordentligt på, så mindsker du sandsynligheden for, at dit barn bliver forkølet eller på anden vis bliver syg. En flyverdragt til din pige eller dreng vil vise sig at blive en rigtig god investering, og dit barn vil kunne lege alle vintermånederne uden de store bekymringer. 

 

Flyverdragt til baby – så er du sikret blød indpakning, god velvære og godt humør

En baby har ikke selv muligheden for at holde sig varm, da det meste af tiden foregår i en barnevogn eller i siddende tilstand. De fleste forældre vil formodentlig gøre sit bedste for at undgå en kold og grædende baby, som fryser. Derfor er en blød indpakning som en flyverdragt en helgardering mod våde og kolde dage. Med en flyverdragt til baby sørger du for varme og god komfort, som i langt de fleste tilfælde vil skabe godt humør og velvære. En baby der kommer trippende i fuld beklædning er et syn, som alle nyder at se, og med de mange farverige muligheder og designs, er der noget til enhver smag. 

 

Så mangler du en flyverdragt til dit barn eller din baby, som er varm og praktisk, så finder du i vores store udvalg helt sikkert en flyverdragt, der vil falde i god jord.


Kurv

Din kurv er tom