Sælger med speciale i online handel og markedspladser -deltid.

 

Til at vedligeholde og videreudvikle Småfolks tilstedeværelse på online markedspladser og til at udvikle Småfolks kunde portefølge, søger vi en udadvendt person der er god til at have flere bolde i luften til deltids stilling på 30 timer om ugen.

 

Du ved, hvordan markedspladserne og arbejdet med dem fungerer. Småfolk ser online markedspladser som en central salgskanal i fremtiden. Småfolk arbejder allerede med Zalando og OTTO group. En af hovedopgaverne er at videreudvikle Småfolk på disse markedspladser.

 

Derudover skal du udbygge Småfolks netværk af forhandlere, ved at finde de helt rigtige forhandlere, der deler vores værdier.

 

Du har erfaring med servicering af webshops og markedspladser og de arbejdsprocesser som det medfører. Du har erfaring med b2b salg og servicering af b2b kunder.

 

Du får medansvar for at lave budgetter og strategiudvikling for Småfolks salg og eksport. 

Jobbet kan indebære rejse aktivitet op til 10 dage om året.

 

Som person måler du din egen succes på om holdet får succes. Du er en udadvendt vindertype der brænder for at nå dine mål. Du er samtidig en holdspiller, der brænder for at være en del af et lille hold, der arbejder tæt sammen.

 

Jobbet er med base på kontoret i Holbæk. Hvor holdet består af 10 kollegaer. Hos Småfolk løfter vi i flok og hjælpes ad om de opgaver, der ligger foran os, og giver en hånd på lageret ved ekstraordinær travlhed.

 

Mulighed for på sigt at udvide stillingen til fuld tid.

 

Navision kendskab en fordel.

Excel kendskab en fordel.

Kørekort 

Engelsk 

Meget gerne tysk 

 

Småfolk er en familiejet virksomhed med base i Holbæk. Småfolk er startet i 2005 af ejer og kreativ direktør Tana Kretzschmer. Siden starten har vi designet farverigt og fantasifuldt tøj til børn på børnenes præmisser. I mere end 10 år har vi produceret næsten hele kollektionen efter Oekotex standarder og siden 2018 er alt bomuld brugt i Småfolks produkter 100% økologisk.

 

Ansøgning med billede og CV sendes til mikkel@smafolk.dk

Opstart hurtigst muligt.

 

 

Praktik

Leder du efter et praktiksted i forbindelse med din uddannelse? Hos småfolk er vi altid glade for at have praktikanter i kortere eller længere perioder. Du er altid velkommen til at sende os en praktikansøgning. Vi har hvert år praktikanter inden for design, salg og marketing. 

 

Kurv

Din kurv er tom