Kære dig, søde Småfolk kunde...

 

Dette er en svær ting at skrive for mig, og jeg gør det kun fordi jeg virkelig har brug for dig…Og fordi jeg elsker at designe Småfolk til dine børn.

Jeg håber også du elsker Småfolk og derfor gerne vil hjælpe mig.

Jeg skriver til dig fordi jeg er i en meget dårlig situation. Først havde vi Corona og så denne krise med krigen i Ukraine, der har givet os alle ekstra bekymringer, også mit lille familiefirma.

Nu står jeg i en situation, hvor jeg ikke kan betale mine leverandører for min kollektion fordi banken ikke vil forny min kassekredit,  (det der kaldes sæsonkredit) så den eneste måde jeg kan overleve på er med dig og din hjælp.

Det er måske ønsketænkning, men hvis I alle hjalp mig og lagde en ordre, ville jeg måske kunne betale mine leverandører, så Småfolk også er her i fremtiden.

Det er lidt som en slags crowdfounding, hvor du er med til at hjælpe et lille dansk familiefirmas overlevelse, men hvor du får noget for pengene.

Jeg har p.g.a. af situationen sat den helt nye sommerkollektion og forårskollektionen ned, samt selvfølgelig alle andre tidligere kollektioner, så du kan gøre en god handel på helt nye sommervarer, der normalt ikke ville blive sat ned nu.

Vi har også sat varer ned,
 der slet ikke plejer at komme på udsalg er nu med, bl.a. velourbukser, strømper, æblesengetøj, termo og meget mere.

HELE SHOPPEN ER PÅ UDSALG.

Jeg vil løbende følge op i et nyhedsbrev her, på hvor mange der har lagt en ordre fordi de gerne vil hjælpe mig. Så vil du gøre mig den tjeneste at skrive i kommentar felt ved ordre afgivelse:

"Support order" :-)

Så jeg kan se du har lagt en ordre fordi du har læst denne mail fra mig og hjælper mig.

Og så tænker du måske, “hvad har de mon selv gjort ?” - kort fortalt så er vi nu kun 5 medarbejder, 2 på fuld tid, 2 på deltid og 1 på 10 timer, (mod for 2 år siden 15) - vi er flyttet til mindre lokaler og 1/2 husleje, vi har afhændet 4 butikker og har nu kun 1 tilbage, sparret på alle udgifter, solgt vores sommerhus og puttet pengene i Småfolk, og ja så er min mand og jeg gået ned i løn.

Alt dette har vi gjort fordi vi så gerne vil Småfolk.

Tak for din støtte ❤️

Hilsen Tana
(Småfolk-mor)

Kurv

Din kurv er tom